"Islam og forsoning" beskriver nogle af nutidens dilemmaer i forbindelse med islam i Europa - og søger at give forskellige bud på, hvorledes man kan være tro over for de islamiske principper og samtidig være en aktiv del af det verdslige demokrati og det danske fællesskab. Dén samfundsmæssige anskuelse, at "tro er en privatsag", udgør et af hovedtemaerne for den sekulære stat og har vundet genklang blandt mange europæiske meningsdannere, som hævder, at muslimer kun kan integreres succesfuldt i Europa, hvis islam afpolitiseres og defineres som en privatsag. Denne bog hævder det modsatte. Syntesen sikres ikke ved at gøre religion til en privatsag. Flere aktive muslimer i Europa blander religion og politik og definerer i stigende grad deres tro som en offentlig sag gennem mangfoldige former for islamisk aktivisme, og denne livsopfattelse vinder Danmark såvel som resten af verden meget ved at åbne sig op over for og rumme. I Islam & forsoning diskuterer Sherin Khankan islams rolle og spirituelle potentiale i en globaliseret verden og giver et bud på, hvordan vi kan leve sammen på trods af divergerende opfattelser af, hvad der er værdifuldt.
Dette gælder især inden for kategorierne moderat, fundamentalistisk eller
demokratisk muslim,10 kategorier jeg selv tager afstand fra. Her forsøger jeg at
bruge de etablerede funktionelle kategorier på en ny måde. Jeg sondrer mellem
aktive ...
Einar Enemark er en gådefuld kultfigur i dansk hiphop. Han var frontmand i MC Einar, som i slut-firserne gjorde dansksproget rap cool og ambitiøs. Men bag den skudsikre og solbebrillede facade gemte sig en usikker og stammende fyr, der gradvis kom i krigerisk konflikt med sit smart rappende alterego. Da MC Einar lukkede og slukkede forsvandt Einar Enemark i dobbelt forstand ud i mørket: Langt væk fra offentlighedens søgelys. Langt ind i alkoholismens tåger og i en tiltagende depression. På en Roskilde Festival tog han LSD og brød totalt sammen. Han røg på den lukkede med en psykose. Einar Enemark har siden kæmpet for at komme ovenpå igen. I selvbiografien Manden der var MC Einar tager han et både bittert og kærligt opgør med sig selv, familien, musikbranchen og tidsånden før og nu. Og rapperen, der i perioder har hutlet sig igennem som flaskesamler, har hevet sig selv så meget op, at han er musik-aktuel med en jazzet spoken word-udgivelse, hvor Einar for første gang selv har taget den fulde kunstneriske styring.